LSVT BIG

- Til dig der har Parkinson

Lider du af Parkinson eller andre sygdomme i nervesystemet? Vil du gerne forblive aktiv i hverdagen – resten af livet? Hos Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter tilbyder vi det forskningsbaserede træningsprogram LSVT BIG, der har dokumenteret effekt på de motoriske symptomer, som er forbundet med Parkinsons sygdom. Målet er, at du kan fortsætte med de ting, der er vigtige for dit liv og din trivsel.

Velkommen til LSVT BIG træning på Amager. Vores dygtige instruktører hjælper dig, der har Parkinson eller andre sygdomme i nervesystemet, og gerne vil have lettet dine motoriske symptomer. Vi hjælper også dig, der har mén efter hjerneblødning eller blodprop i hjernen, og som ønsker at komme tilbage til et aktivt liv. Kort sagt – vi hjælper alle, der gerne vil holde hjerne og bevægelighed ved lige trods sygdom.

Dine 5 unikke fordele ved LSVT BIG:

  • Du får øget din ganghastighed og skridtlængde
  • Du får bedre rotation og balance i kroppen
  • Du bliver bedre til at koordinere
  • Du vil mærke øget livskvalitet
  • Du styrker evnen til at lave flere ting samtidig – multi-tasking

Hvad er LSVT BIG træning?

Mange Parkinson-patienter har problemer med gang og balance på grund af langsomme bevægelser, små bevægelser og foroverbøjet holdning. Dette giver balanceudfordringer med øget risiko for at falde.

LSVT BIG er et forskningsbaseret træningsprogram til personer med Parkinson sygdom og til patienter med andre sygdomme eller påvirkninger i nervesystemet. Herunder også blodprop i hjernen og hjerneblødning. Programmet er baseret på princippet om neuroplasticitet – dvs. hjernens evne til at lære, genlære og ændre sig ved hjælp af gentagne øvelser. Træningen er derfor både intensiv og hård de første fire uger og stiller store krav til dig, som deltager. Du skal derfor afsætte ekstra tid og energi i denne periode. Dog har forskningen vist, at jo tidligere du får indlært øvelserne, jo bedre kan du forhale de motoriske indskrænkninger, Parkinson medfører.

Hvilke lidelser og problemer hjælper LSVT BIG træning mod?

Træningen hjælper dig, der:

  • Har Parkinson
  • Har lidelser i nervesystemet. F.eks. patienter med symptomer efter hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apopleksi)

Hvad kan LSVT BIG træning gøre for dig?

Lider du af Parkinson, oplever du sikkert, at dine motoriske indskrænkninger hæmmer dig i at kunne klare både funktionelle og sociale aktiviteter. LSVT BIG forbedrer dine evner til at lave hurtige, større og mere kraftfulde bevægelser, hvilket medfører, at du vil have nemmere ved at kunne gøre de hverdagsting, der er vigtige for din trivsel og livskvalitet.

Ved forløbets start vil du blive testet på balance og ganghastighed. Det giver os mulighed for at holde øje med din udvikling undervejs og ved forløbets afslutning. Ligeledes arbejder vi med de udfordringer, du oplever i din hverdag. Derfor er det vigtigt, at du inden opstart af forløbet overvejer og noterer hvilke aktiviteter, der generer eller begrænser dig mest i dagligdagen, så vi kan arbejde med dem hver dag. Al træning foregår sammen med en LSVT BIG certificeret fysioterapeut, der vil skræddersy et individuelt målrettet træningsforløb, der tager udgangspunkt i dine behov og problemer!

Selvom forskningen har vist, at effekten af træningsforløbet er vedvarende (målt 6 mdr. efter træningen), anbefales det at fortsætte efter de 4 ugers forløb – f.eks. på hold.

Du er meget velkommen til at medbringe din ægtefælle, ven eller kæreste. Det kan være givende for jer begge og være en stor støtte for dig, når din træning starter.

Praktisk information om LSVT BIG træning:

Tid

Det individuelle træningsforløb strækker sig over 4 uger.
Derefter kan man komme på hold tirsdag og/eller torsdag fra kl. 12-13

Sted

Træningen foregår i vores træningscenter på Kirkegårdsvej 25A, 2300 København S.

Priser

Se priser på LSVT BIG træning her.

Tilmelding

Der er løbende tilmelding til holdene. Du tilmelder dig ved at henvende dig i klinikkens reception. Den pågældende instruktør på holdet vil herefter tage kontakt til dig eller din pårørende, for sammen at finde ud af om holdet er noget for dig.

Mød din instruktør

Relaterede hold

Har du spørgsmål, så kontakt os via nedenstående kontaktformular.