Hensyntagende/Blid Yoga

- Yoga for dig med smerter, spændinger og begrænsninger

Har du lyst til at komme helt ned i gear? Hensyntagende/Blid Yoga er en mild træningsform for alle, der ønsker at finde velvære, ro og overskud - både fysisk og mentalt. Yoga handler nemlig om at være til stede i nuet og gøre lige præcis det du kan med den krop og de vilkår, du har.

Velkommen til Hensyntagende/Blid Yoga på Amager. Vores dygtige instruktører hjælper dig, der føler dig stresset og gerne vil mærke ro både i krop og sind. Vi hjælper også dig, der lider af kroniske smerter, osteoporose/knogleskørhed eller andre begrænsende skavanker, og som ønsker at forbedre din smidighed og styrke. Kort sagt – vi hjælper alle, der gerne vil have en harmonisk og bevægelig hverdag.

5 unikke fordele ved Hensyntagende/Blid Yoga:

  • Styrker og smidiggør kroppen på en blid og nænsom måde
  • Løsner spændinger
  • Forbedrer din balance og kropsholdning
  • Træner dit åndedræt og åndedrætsbevidsthed
  • Giver ro og mentalt overskud

Hvad er Hensyntagende/Blid Yoga?

Hensyntagende/blid Yoga er yoga for dig med skavanker af den ene eller anden slags, som gør, at du har brug for mere skånsom yoga.

På dette Hensyntagende/blide yogahold arbejder vi med styrke og smidighed af hele kroppen på en blid og nænsom måde.

Vi arbejde meget liggende på ryggen og maven med små blide stræk og lettere styrkende øvelser for hele kroppen. Vi arbejder også lidt siddende og stående med f.eks. små balanceøvelser. Vi laver masser af åndedrætsøvelser, som løsner spændinger og giver fysisk og mental ro.

Undervisningen foregår i et roligt tempo, hvor der er tid til at komme rigtigt ind og ud af stillingerne. Og vi slutter altid med en god lang afspænding, hvor det hele får lov at lande igen.

Hvilke lidelser og problemer hjælper Hensyntagende/Blid Yoga mod?

Hensyntagende/blid Yoga er f.eks. godt for dig, der:

  • Har gigt af en slags
  • Har osteoporose/knogleskørhed
  • Har fibromyalgi
  • Har piskesmæld
  • Har haft en hjernerystelse
  • Lider af kronisk hovedpine eller migræne
  • Lider af kroniske smerter og spændinger
  • Har dårlig ryg, knæ, hofter eller skuldre
  • Har stress / overbelastning

Hvad kan Hensyntagende/Blid Yoga gøre for dig?

Hensyntagende/ blid Yoga er for dig, der har brug for at få løsnet op for spændinger i kroppen og få arbejdet hele kroppen igennem på en blid og skånsom måde.

Vi skal fra hoved ned i kroppen – mærke os selv og give vores krop og sind lidt kærlig opmærksomhed på en nænsom og respektfuld måde for kroppen og den grænser.

Vi kommer hele kroppen igennem på med små blide yogaøvelser. Vi arbejder med blide stræk, der smidiggør kroppens muskler. Vi laver små styrkende øvelser for nakke, skuldre, ryg og mave. Vi arbejder med balance, kropsholdning og kropsbevidsthed. Og laver altid mange åndedrætsøvelser. Afspænding indledningsvist, undervejs og som afslutning er ligeledes altid en fast del af undervisningen. Det hele foregå i et roligt tempo, så alle kan følge med. Der er fokus på at opnå mere velvære og overskud – såvel fysisk som psykisk.

Hensyntagende/blid Yoga er er både for dig med erfaring, og dig der er ny til yoga.

Praktisk information om Hensyntagende/Blid Yoga:

Tid

Onsdage kl. 11-12.30
I alt 16 gange fra den 25.august-15. december 2021

Torsdage kl. 17.30-19
I alt 16 gange fra den 26.august – 16.december 2021

Sted

Træningen foregår i vores træningscenter på Kirkegårdsvej 25A, 2300 København S.

Priser

Se alle priser på Hensyntagende/Blid Yoga på klinikkens prisliste.

Tilmelding

Du tilmelder dig på mail til underviseren: info@yoga-amager.dk og betaler på MobilePay til 85 39 28.Du tilmelder dig hele forløbet på 16 gange. Tilmeldingen er bindende og pengene returneres derfor ikke.

Du kan læse mere om Maria Toronczyk eller på Yoga Amager

Aflysning

I tilfælde af, at yogalæreren aflyser en gang f.eks. pga. sygdom, tilstræbes det at finde en erstatningsgang. Er du selv forhindret, mister du din undervisning.Bemærk i øvrigt, at pladsen på et yogahold er personlig og ikke kan overdrages til andre.

Corona: Undervisningen foregår i henhold til alle restriktioner. I tilfælde af nedlukning foregår undervisningen udendørs, når det er muligt eller online.

Mød din instruktør

Relaterede hold

Har du spørgsmål, så kontakt os via nedenstående kontaktformular.

    Luk
    Log ind
    Luk
    Kurv (0)

    Ingen varer i kurven. Ingen varer i kurven.