Klinisk diætist

sund mad header final

Jeg hjælper dig med at blive den sundeste udgave af dig selv

Er du træt af at være på evig slankekur? Har du svært ved at tage på? Eller har du en kronisk sygdom og brug for kostvejledning? Så kan jeg som professionel klinisk diætist hjælpe dig til at ændre livsstil og få sunde vaner.

Det er en udfordring at ændre vaner, men det er ikke umuligt. Jeg støtter og vejleder dig på din rejse, så dine nye vaner bliver varige. Du får mere energi i hverdagen ved at ændre på små ting, som på længere sigt giver dig holdbare resultater, uden at du skal gå for meget på kompromis med din livskvalitet.

"Jeg tabte 16 kg med hjælp fra Dorthe"

"Jeg vil bare sige tusind tak for nogle gode samtaler. Du har hjulpet mig super godt på vej, og jeg har allerede tabt 16 kg fra siden vi startede. Jeg drikker kun Pepsi Max, og jeg er holdt op med chips og dip, da jeg ikke længere føler trang. Det samme gælder kage og chokolade. Tusind, tusind tak :)" Udtalelse fra glad kvinde, som er i forløb hos Dorthe. 

Få individuel vejledning og inspiration

Som klinisk diætist giver jeg vejledning, inspiration og støtte til klienter med vidt forskellige mål og udfordringer:

  • Hvis du er overvægtig og ønsker et varigt vægttab.
  • Hvis du er undervægtig og har svært ved at genvinde kræfter og energi efter operation og sygdom.
  • Hvis du har en kronisk sygdom og brug for særlige kostplaner og støtte: Jeg laver forløb for dig, der har Type 2 diabetes, en hjerte-kar sygdom eller er KOL patient (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og har svært ved at fastholde din muskelmasse. Jeg laver også særlige forløb for gigtpatienter (leddegigt, slidgigt, Mb Sjøgrens syndrom eller urinsyregigt).

Jeg tager altid hensyn til lige netop din situation, så du opnår en større trivsel i dagligdagen.

Et effektivt forløb hos mig

Alle forløb tilrettelægges individuelt, men min erfaring er, at de fleste har brug for en indledende konsultation og omkring tre opfølgende samtaler.

Indledende samtale

Konsultation af ca. 60 minutters varighed omfatter:

  • Afklaring og fastsættelse af din målsætning og dine forventninger
  • Gennemgang af aktuelle kostvaner
  • Vejledning i hensigtsmæssig kost i forhold til din målsætning og ved det aktuelle behov
  • Overblik over evt. anbefalede vitamin-mineraltilskud
  • Materialer

Pris pr. time: 900,00 kr. inkl. moms. 

Opfølgning

Konsultation af ca. 30 minutters varighed omfatter:

  • Opnåede målsætninger og forventninger
  • Udfordringer og strategier
  • Fremtidige målsætninger diskuteres og fastlægges
  • Evt. materialer

Pris pr. 30 min.: 450,00 kr. inkl. moms.

Er du medlem af Sygeforsikring "danmark" har du mulighed for tilskud til diætist.

Se mulighederne på Sygeforsikring "danmark".

Har du BMI over 30, så er der også mulighed for tilskud hos Danica Sundhedsforsikring, Pen Sam, Mølholm og PFA (dette kræver ikke medlemskab af Sygeforsikring Danmark). Bevillingerne er forskellige, hvorfor jeg anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab direkte.

Bliv motiveret og fokuser på dine muligheder

En livsstilsændring kan være en lang proces og for at vi sammen kan opnå det bedste resultat for dig, så er det vigtigt, at du er motiveret og indstillet på at arbejde med dig selv. Du skal være klar til at møde modstand undervejs, for vores hjerne er ikke super begejstret for at ændre på alle de dejlige (usunde) vaner vi har – den skal overbevises.

Hvis din motivation og begejstring svigter undervejs, så er jeg klar til at støtte og hjælpe dig hele vejen igennem.

Min baggrund som klinisk diætist

Jeg hedder Dorthe G. Kaasgaard og er autoriseret klinisk diætist. Jeg har selv været på en rejse væk fra svær overvægt og er i dag den sundeste udgave af mig selv. Min personlige erfaring bruger jeg, når jeg vejleder og støtter mine klienter. Du kan læse mere om min behandling hos Diætist DGK eller på min personlige faglige profil.

Book online med det samme

For tidsbestilling book online her eller kontakt Amagerbro Fysioterapi på telefon 70 666 987.

Har du brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte på mobil tlf. 5240 1878.

Afbud og udeblivelse

Afbud skal ske til Amagerbro Fysioterapi pr. telefon på 70 666 987 eller ved at sende en sms til mit mobilnummer 52 40 18 78 senest kl. 9.00 samme dag.

Ved udeblivelse eller for sen melding om afbud, så pålægges der et gebyr på kr. 250,00 pr. gang.

Jeg ser frem til at hjælpe dig med at nå dine mål.

MERE INFORMATION
Ring til os og få mere information om dine muligheder.

telefon amager3296 6002

 

Bliv ringet op af en ekspert

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  HOLDTRÆNING FOR ALLE

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  FYSIOTERAPEUTISKE HOLD


 

co2 neutral