Eksamensangst

eksamensangst openfocus header

Behandling for eksamensangst, som faktisk virker

Lidt nervøsitet op til en eksamen kan skærpe din præstation, men når nervøsiteten tipper over og vokser til ekstrem eksamensangst, så hæmmer den din præstation så meget, at du bliver både fysisk og psykisk utilpas. Rigtig mange lider og er hæmmet af eksamensangst, men der er heldigvis hjælpe at hente via Open Focus metoden, som kan løsne op for alle spændinger og lære dig at præstere uden angst.

Book tid allerede i dag og bliv fri for din eksamensangst

For tidsbestilling af Open Focus behandling i København og hjælp mod eksamensangst hos Marcus Goodarzi kan du booke direkte her. Du kan også kontakte Amagerbro Fysioterapi på tlf. 70 666 987 dagligt mellem kl. 08:30 og 12:30.

Symptomer på eksamensangst

Hvornår er eksamensangsten så negativ, at den kræver behandling? Det er den, når du oplever, at den gør dig syg og får dig til at performe dårligere, end du i virkeligheden kan rent fagligt. Når den direkte hæmmer dig. Eksamensangsten kan skyldes dårlige erfaringer fra tidligere eksaminer eller præstationssituationer, som du har oplevet som ubehagelige. Den kan også opstå på grund af bagvedliggende stresstilstande, angst eller depression. Eller den kan opstå på grund af et kæmpe forventningspres fra dig selv eller andre.

Caroline, som har lidt af eksamensangst, beskriver sine symptomer sådan her: ”Det samler sig bare som en klump af smerte i min mave. Simpelthen en klump af bekymring for, at jeg ikke performer godt nok. Med årene udviklede det også til kvalme og svimmelhed, og der kom sådan en klump i min hals, så jeg bare følte, at jeg skulle kaste op”.

Det er meget typiske symptomer sammen med hjertebanken, dårlig mave, følelsen af at være handlingslammet og at ”klappen går ned”, frustration, tristhed, magtesløshed og lignende. Angsten har det med at invadere kroppen både psykisk og rent fysisk.

Rigtig mange får eksamensangst, fordi de sætter enormt høje krav til egne præstationsventer og forventer at kunne performe helt perfekt hver gang. Nogle lider af et lavt selvværd og føler, at de har brug for gode eksamensresultater for at styrke selvværdet. Andre tror at omgivelserne (familie og venner) forventer, at de altid performer perfekt, og det er med til at gøre deres eksamensangst ekstrem. Der er forskellige sager til angsten, men i alle tilfælde er det vigtigt, at får grebet ind og gjort noget inden angsten bliver et permanent problem hver gang, man skal præstere et eller andet – det kan være i en klassesammenhæng eller når man bliver bedømt til en eksamen.

12-tals pige med ekstrem præstationsangst

I dag lider omkring 20 % af børn og unge lider af stress. Stress fører ofte til forskellige former for angst, herunder eksamensangst og præstationsangt. Piger og unge kvinder er hårdest ramt af eksamensangst, men det er bestemt også en problem for et stigende antal drenge.

I Carolines tilfælde, så oplever hun et stort pres fra de høje krav, som hun stiller til sig selv. ”Jeg lægger rigtig meget pres på mig selv, fordi det er super vigtigt for mig at få de der høje karakterer. Jeg vil rigtig gerne ind og studere medicin, og så vil jeg jo bare også rigtig gerne have 12-taller hele vejen. Jeg prøver at sige til mig selv, at et 10-tal engang i mellem også rigtig fint. Men altså: Jeg vil gerne have 12!

Caroline var nærmest syg op til sine eksaminer, og hun udsatte sig selv for et ekstremt pres, som fuldstændig udmattede hende hver gang. Hun fik så mange spændinger, at hun slet ikke kunne performe, som hun gerne ville, og som hun faktisk også kunne.

Se hele historien om Caroline her:

Caroline er 3 gange dansk mester i hip hop dans og det mange kalder en 12-tals pige, men hun var syg af eksamensangst op til alle eksaminer. Derfor tog hendes forældre hende med til en Open Focus session hos Marcus.

Caroline blev fri for sin eksamensangst

Caroline kom til Marcus Goodarzi for at få hjælp mod sin eksamensangst. Marcus Goordazi er Open Focus terapeut på Amager. Open Focus er en veldokumenteret metode fra USA, som bruges professionelt i amerikansk sport. I sin oprindelse blev metoden udviklet til topatleter, der bruger metoden som en del af deres forberedelser. Senere har man videreudviklet metoden og målrettet den stressramte folk, folk med kroniske spændinger, kroniske smerter, præstations- og eksamensangst.

Da Marcus Goordazi mødte Caroline så han en meget stræbsom pige med smerter og kramper, som gav hende så mange spændinger, at hun ikke kunne performe, som hun faktisk reelt kunne. Han var ikke i tvivl om, at Open Focus metoden kunne hjælpe hende, ligesom den har hjulpet mange andre klienter hos Marcus.

Jeg kender mentaliteten. Jeg har arbejdet med topatleter i mange år og har selv været karateudøver på eliteniveau. Enhver person, som sætter sig for at lave en høj præstation, bliver ofte så fokuseret på resultatet og glemmer fuldstændig at være sig i processen. Det samme skete for Caroline. Hendes fokus og slutmål blev så gigantisk, at hun helt glemte sig selv. Og i det øjeblik, hun glemte sig selv, så kom eksamensangsten frem”.

Men Caroline kom i behandling hos Marcus Goodarzi og fik løsnet op for sin angst allerede efter én session. I dag er hendes ekstreme eksamensangst væk. "Det virkede. Det forsvandt. Det var helt utroligt. Det, som Marcus med sine Open Focus metoder, gør for mig, er så effektivt, at jeg nu kan gå ind og performe til et 12-tal, som jeg ved, jeg fagligt godt kan. Det er så utroligt, og jeg kan ikke forestille mig nogen, der ikke kan hjælpes af de her metoder".

Du kan også få hjælp til at slippe din eksamensangst

Open Focus er behandling mod din eksamensangst og præstationsangst, som virker. Det er mentaltræning og øvelser mod eksamensangst, som fjerner den negative nervøsitet og panik, som plejer at hæmmer dine præstationer.

Det er effektive øvelser, som får kroppens alarmberedskab til at slappe af og lærer dig, at overtage kontrollen igen. Med Open Focus får du ved at træne din opmærksomhed styrke og energi til at præstere i det rette øjeblik og vise dit sande værd. Det er effektiv hjernegymnastik.

Carolines oplevelse af at arbejde med Open Focus metoderne er: ”Det var super hårdt, for selvom jeg bare sad med lukkede øjne og skulle fokusere, så blev jeg virkelig træt. Men jeg var også overrasket over, at det faktisk virkede. For på forhånd jeg tænkte at nej. Det kommer, der nok ikke noget ud af, en det gjorde der altså. Det forsvandt og det var ligesom om da jeg rejste mig op. Jeg var jo ikke blevet lettere, men jeg følte mig så meget lettere, og jeg havde bare ikke det der pres mere. Det var jo bare så super fedt".

Hvad er Open Focus metoden?

Open Focus er populært sagt hjernegymnastik, hvor du lærer din hjerne at slappe af. Angst, stress og præstationsangst opstår, når hjernen er på overarbejde og kommer ud af kontrol i et vedvarende alarmberedskab. Derfor skal den lære at slappe af igen og falde til ro i et naturligt leje.

Den opmærksomhedstræning, som du får via Open Focus, får hjernens impulser til at falde til ro ved at du lærer at lukke af for alle de forstyrrende ting, som er med til at fremprovokere eksamensangsten.

Fem vigtige effekter af Open Focus når din eksamens- og præstationsangst forsvinder:

  1. Din opmærksomhed trænes, så du får ro i sindet til at fokusere.
  2. Du lærer at kontrollere og fjerne den følelse af panik, som ofte hæmmer dine eksaminer.
  3. Du bliver beslutningsstærk til eksamen, når du skal handle og tale foran andre.
  4. Dine negative tankespiraler forsvinder.
  5. Det bliver dig, der fremover styrer dine tanker og ikke dem, der styrer dig.

Hvad kan du selv gøre? 3 gode råd mod ekstrem eksamensangst

For det første skal du se din eksamensangst i øjnene og erkende, at den er et problem, som overtager kontrollen med din krop op til dine eksaminer. Det kan være svært at gøre alene, men det er altid godt at starte med at snakke med dine forældre, en lærer eller en god ven om det, du oplever op til dine eksaminer. Du skal vide, at du langt fra er den eneste, som døjer med eksamensangst i mere eller mindre ekstrem grad. Tag den alvorligt og reager på signalerne fra din krop, før angsten vokser sig alt for stor.

Dernæst skal du for det andet begynde at tage imod hjælp fra dine omgivelser og hos dine nærmeste (familie, venner, lærere). Selv små ændringer og støtte  – fx hjælp fra din lærer under eksamen i form af et glas vand eller en aftalt pause – kan nogle gange dæmpe din eksamensangst så meget, at du begynder at kunne gennemføre eksaminer uden at angsten hæmmer i samme omfang som før.

For det tredje skal du vide, at du godt kan få hjælp til at komme helt af med din eksamensangst, hvis den bliver ved med at dominere. Professionel hjælp kan i langt de fleste tilfælde sætte en stopper for de ekstreme angstanfald, du gennemlever, ved at give dig øvelser og redskaber til at håndtere dem. Stadig flere søger professionel hjælp, og det er muligt, at gøre en positiv forskel for de piger og drenge, hvor eksamensangsten er blevet et fast tilbagevendende problem.

Som Caroline afslutter: ”Jeg vidste jo godt, at jeg gik med de her udfordringer, men jeg vidste ikke, at løsningen lå lige foran mig. Nu kan jeg ikke forestille mig nogen, som ikke vil kunne gøre brug af de her metoder. Jeg tror det vil hjælpe alle, der føler sig stressede eller pressede og at de netop oplever nogle af de samme symptomer, som jeg havde”.

Lad Marcus Goodarzi hjælpe dig til at slippe din eksamensangst

Alle Open Focus sessioner udføres af Marcus Goodarzi, som er den eneste certificerede Open Focus behandler og coach i Danmark.

Marcus Goodarzi har en kæmpe viden og erfaring med stressbehandling og behandling af eksamensangst. Som tidligere elitesportsudøver og tidligere verdensmester i Shotokan karate kender han selv til vigtigheden af at kunne styre og kontrollere sin nervøsitet og præstationsangst. Han er uddannet hos psykolog og hjerneforsker Dr. Lester Fehmi på Princeton Biofeedback Centre i USA, som er arnestedet for Open Focus metoden.

Du er altid velkommen til at besøge Marcus’ hjemmeside openfocus.dk for mere information eller kontakte ham direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. og få stillet alle dine spørgsmål.

Pris og forløb

Prisen for en Open Focus session af én times varighed er kr. 850,-, og en halv time koster kr. 550,- . Du kan sagtens bestille en session af gangen, men hvis eksamensangsten er ekstrem og meget hæmmende, så er det typisk nødvendigt med et helt forløb af en vis varighed.

De fleste mærker dog en effekt efter kun 1-2 sessioner. Hvor mange sessioner, du har brug for, er meget individuelt, men omkring 3 sessioner plejer er typisk nødvendigt. Ved køb af 5 eller 10 gange får du 10 % i rabat.

Det er også muligt for dig at aftale opfølgende sessioner over Skype med Marcus (det aftaler I eventuelt undervejs og kan vær en fordelm hvis du kommer fra den anden ende af landet eller ikke har mulighed for at komme ind på klinikken hver gang). De første sessioner foregår altid hos Marcus på klinikken i København.

Book tid og bliv fri for din eksamensangst

For tidsbestilling kan du booke direkte her. Du kan også kontakte Amagerbro Fysioterapi på tlf. 70 666 987 dagligt mellem kl. 08:30 og 12:30.

MERE INFORMATION
Ring til os og få mere information om dine muligheder.

telefon amager3296 6002

 

Bliv ringet op af en ekspert

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  HOLDTRÆNING FOR ALLE

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  FYSIOTERAPEUTISKE HOLD


 

co2 neutral